Et par gode opskrifter

Brune kager

1 kg mel

1/2 kg smør/margarine

1/2 kg sukker (evt. farin)

250 gr. Mørk sirup

125 g fint hakkede mandler

15 g. potaske

7 strøgne teskeer kanel

3 strøgne teskeer stødte nelliker

3 strøgne teskeer kardemomme

hakket sukat  og pomerans efter smag

Varm margarine og sukkerstoffer sammen inden resten iblandes.

Bearbejdes grundigt på bordet, så dejen hænger godt sammen. Deles i fire, som rulles til pølser og sættes i køleskabet mondst 24 timer. Udskæres herefter i tynde skiver, som afbages ved 170 grader.

 

Ægte honningkager

Honningkagekrydderi:

50 g kanel

10 g nelliker

10 g muskat

20 g allehånde

20 g ingefær

20 g pomerans

10 g kardemomme.

Anis kan tilsættes om dette ønskes!

Ialt 140 g

Honningkage grunddej

Skal lagre i mindst en uges tid og helst 3 - 4 uger.

500 g honning Ca. 500 g mel

Opvarm honning til ca. 50 gr og ibland mel til en passende konsistens

Efter lagring tilsættes 2 æggeblommer og  1o gr. Potaske (potasken må opløses i lidt vand) og 10 gr. Hjortetaksalt.

15 gr. Honningkagekrydderi

Sukkerkringler

Du kender de små sukkerkringler fra småkagefabrikkernes produkter, som, både hvad udseende og konsistens angår, ligner de øvrige småkager i pakken; forskellige former, men samme smag.

Oprindeligt blev der brugt butterdej til disse små søde kringler, men der findes en god omvej, hvis man ikke lige har kræfter til at rulle en butterdej. Senere skal jeg nok vise dig, hvordan man laver sådan en, men foreløbigt snyder vi altså og køber en pakke færdig udrullet butterdej hos købmanden.

Fold den forsigtigt ud på det medfølgende bagepapir, og skær det i strimler på den korte led på ca. 12 mm bredde.

Fold strimlen en enkelt gang og rul den så i ca . 15 - 20 centimeters længde og lav en kringle.

læg kringlen i et lag perlesukker, tryk den flad (dyp fingrene i lidt mel), og sæt dem på bagepapir.

bag ved små 200 grader til kringlerne  er smukt lysebrune og sprøde

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.12 | 10:28

Det ber blot en plastbox med tætsluttende låg, idet der dog i låget er en ventil, som kan lade luft slippe ud, når trykket i beholderen stiger

...
08.12 | 08:38

Hejsa..
Hvordan ser den hæveboks fra ikea ud?Lyder spændende
Hilsen Rikke

...
06.12 | 19:08

Tusind tak

...
06.12 | 18:03

du skal bruge remonce i et papirtyndt lag og folde i tre lag. samling nederst, stryge og vende ud på nødder og sukker.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE