Opskrifter og erindringer

den bog har du brug for

Gennem snart mange år har bageren og journalisten Hans Bredahl haft kursister fra store dele af Sjælland på sine bagekurser. Nu har han udgivet en bog, som alle køkkenbagere kan glæde sig til, fordi de her kan finde både opskrifter og arbejdsmetoder, der sikrer at der kommer det ud af ovnen, som de har ønsket og håbet på. 

Hans Bredahl blev udlært bager i sin fars bageri på Torvet i Ringkøbing. Han forlod faget nogle år senere, da han fik mulighed for at lave radio og tv for Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdeling. Han blev senere optaget på Danmarks Journalisthøjskole og fik siden en noget omskiftelig journalistisk karriere, som blandt andet indebar, at han blev den sidste A-Presseredaktør i Aarhus.

Hans Bredahl forlod journalistikken da han ramte efterlønsalderen, og har siden undervist hundredevis af kursister i bagningens ædle kunst.

Bogen “I det gamle bageri” tager udgangspunkt i en arbejdsdag i bageriet i Ringkøbing i midten af forrige århundrede, hvor arbejdsdagen begyndte kl. 4.00 om morgenen og ofte strakte sig til kl. 15.00 uden andre pauser end morgenmaden og frokosten. Bogen gennemgår alle opskrifter på vejen og viser i tekst og billeder hvordan hver enkelt ting blev lavet, så det nemt kan eftergøres i det hjemlige køkken. Man kan lave hanekamme, spandauer, kanelsnegle, butterdej, kringler, småkager og meget andet på sin vej gennem bogen, og være nogenlunde sikker på resultatet. Dertil kommer selvfølgelig beretningen om dagligdagen i bageriet. Derfor er bogen både en bagebog og en erindringsbog. I et register kan læseren let finde frem til de enkelte opskrifter, og samtidig giver forfatteren adgang til en hjemmeside, Bredahlsnetbageri.dk, hvor man kan hente yderligere hjælp, skulle noget gå galt under bageriarbejdet i køkkenet.

Bogen er udkommet på eget forlag, er på 100 sider og koster 200 kr.

Indtil videre kan bogen kun rekvireres gennem forfatteren.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Torben G. Nielsen | Svar 19.01.2019 18.13

Hej,

jeg var på dit kursus for nogle år siden, og jeg vil gerne købe din bog

mvh

Torben G. Nielsen
Sandholmvej 9A
3450 Allerød

hans 19.01.2019 22.19

2 oplag udkommer i næste uge. Vi kommer muligvis forbi Allerød og kan levere den der!

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.01 | 22:19

2 oplag udkommer i næste uge. Vi kommer muligvis forbi Allerød og kan levere den der!

...
19.01 | 18:13

Hej,

jeg var på dit kursus for nogle år siden, og jeg vil gerne købe din bog

mvh

Torben G. Nielsen
Sandholmvej 9A
3450 Allerød

...
17.12 | 08:59

Hej Anne. Den koster 200 kr. jeg findes på P.Hansensvej 4, Gundsømagle tlf 42295951. P.hansensvej er kun 2 husnumre. jeg har mobil pay på nummeret

...
17.12 | 08:37

Hvad koster bogen og kan jeg få en adresse i Gundsømagle og evt et tlf nr kr kan sms til . Mvh Anne

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE